Om Bedst til Hest

Bedst til Hest er et tværfagligt undervisningsmateriale skabt til emneuge, fagdage eller mindre faglige forløb. Materialet udgives i forbindelse med ECCO FEI World Championships 2022 af Herning Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark, Dansk Rideforbund og Region Midtjylland.

Målsætning

Materialet er skrevet af lærere fra Herning Kommunes skoler og lavet ud fra følgende målsætning:

1. Gennem faglige og tværfaglige opgaver at fordybe sig i og være undersøgende på ridesportens verden.

2. At opnå almene faglige kundskaber og kompetencer gennem kreative opgaver og aktiviteter i et tværfagligt emne om ridesport.

Det skal ske gennem opgaver...

…der stimulerer, udfordrer og udvikler elevernes motoriske kunnen

…der videreudvikler elevernes fantasi og leg

…der giver eleverne viden om fysisk træning og effekten heraf

…der øger elevernes kendskab til ridesport og discipliner

…der giver eleverne kendskab til hestens historie fra nyttedyr til hobbydyr

…der giver eleverne matematisk kunnen

…der gør eleverne bedre til at udnytte rytme og musik

…der stimulerer elevernes nysgerrighed

…der sætter danskfaglige kompetencer i spil gennem tekster, fagtekster, sprog, kommunikation og fremstilling

…der vægter samarbejdet på tværs mellem fagene

Medvirkende lærere

Ulla Hyldgaard – Herningsholmskolen

Gunhild Svenningsen – Skalmejeskolen

Mikael Dürr Pedersen – Herningsholmskolen

Jan Gandrup – Sunds Skole

Rikke Møller – Højgårdskolen

Dorte Bundgaard Christensen – Vestervangskolen

Helle Rahbek – Højgårdskolen

Redaktører

Helle Rahbek – Højgårdskolen

Elo Christensen – Kultur og Fritid, Herning Kommune