Natur/teknologi

Fra urhest til ridehest

Hesten blev tæmmet af mennesket for over 6.000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som transportmiddel og trækkraft. I Danmark var der f.eks. i 1914 knap 600.000 heste – i dag er der omkring 100.000.

Hestens udvikling er foregået over en periode på 50 millioner år. Dengang var den lille skovboende hest – Eohippous – på størrelse med en hund, og det er herfra den har udviklet sig til den moderne ridehest.

Hesten har udviklet sig gennem tiden, og arterne har ændret sig i forbindelse med forandringer i omgivelserne. Det har betydet, at nogle hestearter uddøde, mens nye opstod.

Det drejer sig om hundelignende hesteforfædre, der levede af frugter og blade, og som nu er udviklet til alle mulige hesteagtige arter, bl.a. zebraer, æsler og heste.

Opgaven

I skal prøve at dykke ned i den spændende udvikling, hesten har gennemgået. Prøv at finde ud af:

  • Hvad der er sket med hestens tæer gennem tiden?
  • Hvad der er sket med hestens tænder gennem tiden?
  • Hvad der er sket med hestens størrelse gennem tiden?
  • Hvad der er sket med hestens føde gennem tiden?


I kan finde mange af oplysningerne på nettet, eller ved at benytte linksene herunder.