Håndværk/design
Kast med hestesko
Opgaven laves i samarbejde med idræt
Spillet “Kast med hestesko” er kendt i hele verden, så længe der har været sko til hesten. De første kendte regler er fra England og er fra 1869, men blev senere udbredt i USA.
Spillet er i nogle lande, blandt andet Norge, kendt som turneringsspil, hvor man deltager med sin klub og konkurrerer om point og mesterskaber. I Danmark er spillet mest kendt som familieunderholdning. Man kan øve sig og blive familiens mesterkaster.


Opgaven
Lav dine egne træ-hestesko til at spille med. De kan farvelægges med maling.
Du skal også lave en pind du kan kaste efter. Den må gerne være rund, 2-3 cm i diameter.
Du skal bruge
- Skabelon til at tegne efter. Din lærer har måske lavet en i træ, som er nem at tegne efter.
- Blyant
- Krydsfiner – 6 mm.
- Høreværn og sikkerhedsbriller
- Elektronisk dekupørsav
- Sandpapir
- Maling og pensel
- Rundstok eller pind til at sætte i jorden.

Fremgangsmåde
- Tegn efter skabelon på krydsfiner, placer skabelonen tæt på kanterne.
- Skær din hestesko ud på dekupørsaven.
- Slib kanterne fine med tallerkensliber eller sandpapir.
- Mal hesteskoen i den farve du gerne vil have og pynt evt. med små tegninger på den.
- Spil hesteskokast med dine klassekammerater.
Reglerne
Deltagerne stiller sig bag en linje 5-10 meter fra pinden – enten på græs eller sand. Hver deltager har to hestesko. Kast hesteskoene, en hestesko ad gangen, så tæt på pinden som muligt.
Point
- Den sko der kommer tættest på pinden, giver to point. • Den sko der “klinger” (rammer pælen) giver to point.
- Hvis man får skoen rundt om pælen, giver det 5 point.
Kast 50 kast eller først til 50 point.
Du kan også lave flere pinde med forskellige point at kaste efter. Find selv på flere regler.
