Idræt

Ringridning

Ringridning var oprindeligt en barsk og til tider drabelig dyst mellem ridderne tilbage i middelalderen. På hesteryg kæmpede de mod hinanden til stor underholdning for de kongelige og adelige tilskuere.

Senere i 1500-tallet indførte Kong Christian den 3. sammen med sønnen Frederik den 2. en mere fredelig rytterdyst, nemlig den type ringridning vi kender i dag.

Her skal rytteren ride i galop gennem en galge med en hængende ring. Ringen skal spiddes med en lanse. Den rytter som klarer flest runder vinder, og bliver udnævnt som konge, 2. pladsen bliver kronprins og 3. pladsen bliver prins.

Opgaven

Lav jeres egen cykel-ringridningsturnering.

  • Mål en bane op på ca. 10 meter (det kan både være på asfalt og græs).
  • Lav en galge med f.eks. to højdespringsstøtter, hvor der er monteret et snoreværk med en ring (på 2-3 cm i diameter) i midten.
  • Find lanser/pinde (ca. 1,5 m lang) I kan spidde med.
  • Dekorer evt. jeres cykler, så de bliver festlige at se på.

 

Nu er I klar til selve ringridningsturneringen.

  • På skift cykler I igennem galgen og forsøger at få ringen på lansen.
  • Når alle har været igennem 5 gange udnævnes kongen/ dronningen, kronprinsen/kronprinsessen og prinsen/ prinsessen.